Storbyferie i Israel

Stærke kontraster og store følelser

Af Claus Rasmussen

Freelance journalist, Århus

”I Tel Aviv morer vi os, i Jerusalem beder vi”. Sådan karakteriserer israelerne forskellene på de tostørste byer i Israel.

Og Tel Aviv virker sorgløs og ubekymret i solen ved Middelhavets kyst. Allerede når flyet lægger an til landing kommer forventningens glæde frem ved at se de lange hvide strande og hotellerne langs kysten.

Tel Aviv er en relativ ung by fra 30erne. Den er Israels største og blev anlagt af jødiske udflyttere fra byen Jaffa, der flygtede fra stridigheder med araberne. En stor del af byen eller små 4000 ejendomme er opført ud fra en bestemt arkitektonisk byggestil, Bauhaus huse. Det er huse i 3 - 4 etagers højde, med flade tage, hvidpudsede facader og rummelige altaner hele vejen rundt. De mange hvide huse gør, at byen kaldes for The White City og er på Unescos verdens - arv liste.

Havet føles nærværende i byen. Når det er helligdag og sabbat, så tager Tel Aviv til stranden. Der er tæt pakket med badegæster, og i Israel går man ikke ud alene eller to og to. Israelerne følges i store grupper med familier og venner. Der bliver spillet boldspil i strandkanten og op af murene til de mange hoteller.

Badelivet giver byen en meget afslappet atmosfære, selvom Israels finanscentrum og forretningsområder også befinder sig i Tel Aviv.

Kunst, kultur og triste minder

Byen rummer mange andre muligheder end badning. De ældste boligkvarterer i Tel Aviv rummer smalle, stille gader, og her er byens kunstner- og museumskvarter.

Trods sin lidenhed er Gutman Museet en stor oplevelse. I billedkunstnerens Gutman hus boede en række israelske forfattere og malere. Gutman udgav også et blad med tegneserier for børn, som de fleste israelere over 50 år kender, da bladet udkom over hele Israel. Gutman var en alsidig kunstner, og huset rummer mange eksempler på hans farvestrålende malerier.

Byen rummer også moderne museer, ikke mindst Diasspora museet over jødernes historie rundt om i verden udenfor Israel.

Og så er der fredeligt i Israel for øjeblikket, ikke mindst på grund af våbenhvilen med de palæstinensiske grupper. Det nyder alle, men overalt er der minder og tegn på den dramatiske historie. Små mindesmærker over dramatiske begivenheder, både fra krigene med de omkringliggende lande men også fra forskellige terroraktioner.

På Eddys bar på strandpromenaden har der været et terroristangreb. Der er intet mindesmærke, men ved indgangen sidder der en væbnet vagt. Baren er meget velbesøgt, for på den måde viser israelerne, at de ikke lader sig kue.

Store følelser i Jerusalem

”Næste år i Jerusalem”. Sådan lyder jødernes gamle hilsen, og byen er det helligste sted for Jødedommen.

Det tager mindre en time at køre fra Tel Aviv til Jerusalem. Forskellen på de 2 byer er på mange måder enorm. Det er som at rejse til et andet land at rejse mellem de to byer.

Når man stiger ud af bussen på bakkerne ved byen, breder et flot syn sig ud.  Moskeer belagt med guld stråler i den stærke sol, der er tårne, spir og minareter.  Bag byen skimtes ørkenen ud mod det døde hav. Byen er bygget i gulbrune sandssten, og er spredt ud på de forskellige bjergtoppe, olivenbjerget, Tempelbjerget m.fl. Fra de tidligste tider har jøder fra hele verden ønsket at blive begravet i Jerusalem, og store kirkegårde tager meget plads.

Byen er fyldt med religion og kultur, og er hellig stad for tre religioner. De religiøse seværdigheder ligger tæt. Jøderne, de kristnes og muslimernes mest hellige steder er her: grædemuren, den hellige gravkirke og klippekuplen. Jesus gravplads er her, endda i flere konkurrerende varianter, men det nøjagtige sted er aldrig fundet.

Alle kulturer er her.  Ortodokse jøder i sort tøj, høje hatte og med slangekrøller, muslimer med turbaner og tildækkede kvinder, munke og nonner og græsk ortodokse præster i sorte gevanter og lange skæg.  Til grædemuren rejser jøder fra hele verden for at bede og for at sætte små sedler med bønner ind i de mange hulrum i muren. Rækkerne af bedende, soldater, og fædre med deres sønner beder ved muren.

Det gamle kvarter

Trækker man sig lidt tilbage fra seværdighederne og gå ind i i de små gyder, er der en særlig stemning. Der er mørkt og køligt i de små gyder i den gamle by, og des længere man kommer ind i kvarteret, des færre mennesker er der. Der er jødiske, kristne og store muslimske kvarterer. Grænsen er knivskarp. Man forlader den arabiske verden og går ind i kvarterer, hvor påklædning, lyde og lugte ændres på et øjeblik. Her er tæt med små butikker og alle muligheder for at få en souvenir med hjem og mange muligheder for gode fotos. Overalt trænger historien sig på. Her er Frelserkirken hvor Jesus blev korsfæstet, begravet og genopstod. Her er Via Dolorosa – også kaldet smertens eller korsets vej – hvor Jesus bar sit kors undervejs til Golgata.

Museer

Der er mange gode museer i byen, både kunst- og historiske museer. Specielt Yad Vashem museet over jødeudryddelsen er et ”must”. Udstillingen er opdelt i en række temaer over udryddelsen af seks millioner jøder. Det er en meget gribende udstilling, ikke mindst interviewene med de overlevende på store multimedia skærme. Både de overlevendes fortællinger og udtrykkene i deres ansigter, når de genoplever rædslerne, gør et dybt indtryk.

Fakta