Israel Wonders  
Choose Language
Søg    
 
Home Dan
Home Dan > Israels vinruter
 
 
 
 

Israels vinruter

 

Israels vinruter

 

Opdag et anderledes Israel – gennem landets vinfarme og vingårde og de menneskers passion, som i dag fremstiller vine, der opnår fine præmier. Nyd årgangsvine, gourmetmad og storslåede scenerier sammen med en del af det enestående Israel – landets historie om vinproduktion i årtusinder. Brug tid på at opleve Israel, som du har aldrig oplevet det før: Som en vinkender! Israels vine i verdensklasse klarer udfordringen flot.

 

Kort historie om vinfremstilling i Israel

Mellemøsten og det østlige Middelhav var vinproduktionens vugge, og det gamle Kanaans land er faktisk et af de første lande, hvor man dyrkede vin, over 2.000 år før vinstokkene nåede til Europa. I de senere år har udgravninger afsløret gamle presser og opbevaringskar, der viser, at der eksisterede en veludviklet og succesrig vinindustri i hele området. Vindruer, vindrueklaser og vinstokke blev hyppigt fundet som motiver på gamle mønter og krukker. Mange vinpresser og opbevaringscisterner er blevet gravet frem – fra Mount Hermon til Negev. Inskriptioner og forseglinger med vinkrukker illustrerer, at vin var en handelsvare, der blev afskibet i gedeskind eller kander fra havne som Dor, Ashkelon og Jaffa. Vingårdene i Galilæa og Judea blev nævnt helt tilbage til den tid; ligesom vine med navne som Sharon og Carmel fra steder som Gaza, Ashkelon og Lord var berømte.

 

Vinfremstillingsrevolution i Israel

I 1990´erne ændrede vinproduktionen sig fra typisk at have været 70% hvidvine og 30% rødvine til at være 60% rødvine og 40% hvidvine for at leve op til den aktuelle smag. Internationale vinproducenter og konsulenter indfandt sig for at forbedre den generelle kvalitet og finde frem til, hvilke typer vindruer der skulle dyrkes, hvor vinstokkene skulle plantes, og hvordan vine af verdensklasse skulle forarbejdes. Dyrkerne investerede i den nyeste udvikling inden for udstyr, og moderne teknik erstattede mindre professionelle metoder. Det var på dette tidspunkt, at udbredelsen af vingårde fandt sted i hele Israel. Faktisk blev 85% af alle igangværende vingårde i Israel i dag grundlagt i det sidste årti!

 

Der er for tiden over 25 kommercielle vingårde og over 150 små vingårde med intimt præg i Israel, hvor vinfremstilling er blevet en personlig besættelse med vinfremstillere, der stræber efter at producere vine af verdensklasse. Til trods for denne spændende, voldsomme stigning inden for små intimt prægede ”start ups”, tegner de tre største vingårde sig for 75% af den årlige høst: De største 5 vingårde i alt 84% af høsten, og de største 11 tegner sig for 95% af den totale årlige høst.

 

Fakta om vinindustrien:

 

Vingårde:

         Hektarer:           3800 ha. (9.500 acres, 38.000 dunam)

         Høst 2005:        45.483 tons

 

 

Vinmarkedet i Israel:   175 millioner $ (20%import)                   

Forbrug i Israel:           7 liter pr. indbygger

Eksport i 2005 af israelske vine: 13,8 millioner $

Vigtigste importører af israelske vine: 1. USA, 2. Frankrig, 3. Storbritannien, 4. Tyskland, 5. Canada.

 

Vinregioner i Israel

De ideelle vækstbetingelser for dyrkning af vindruer findes i de to geografisk beliggende smalle landområder mellem 30-50 grader syd og nord for ækvator. Israel er ideelt beliggende på den nordlige halvkugle. Israel nyder godt af mange forskellige mikroklimaer ligesom andre ”langstrakte” lande som Chile og Italien. Medens den nordlige region får meget regn og endda sne om vinteren, er Israels sydlige region, kun få timer væk, tør med ørkenbetingelser. Dette omfang af mikroklimaer giver gode betingelser for mange forskellige druetyper, som kan gro i flere forskellige slags jord og give fortræffelige resultater. Mere end 90% af Israels vinfarme ligger i regionerne Shomron, Samson og Galilæa. De mindre regioner med de nyeste vingårde er det øvre Galilæa og Judean Foothills.

 

 

Israels 5 officielle vinregioner:

*     Galilæa-Golan

         *     Shomron

         *     Samson

         *     Judean Hills

         *     Negev

 

Hver af Israels fem vindyrkende regioner venter på, at du skal komme og udforske dem, og ser frem til at dele deres unikke vine med dig. Som altid, når det drejer sig om smag, kan du ved at besøge Israels vingårde og vinfarme selv afgøre, hvilken der er din favorit!