Israel Wonders  
Choose Language
Getting There
Søg    
 
Rejse til Israel
Channels > Home Dan > Turistinformation > Rejse til Israel > At tage over grænsen
Visa
 
Luggage
 

At tage over grænsen

 
Paskontrol

Ved ankomst til Israel skal samtlige indrejsende vise pas og udfylde landingskort, som begge skal stemples i tolden. Indrejsende, der ikke ønsker at få sit pas stemplet, skal informere toldfunktionæren, inden rejsedokumenterne overrækkes. Det er op til myndighederne i dette spørgsmål at afgøre, hvorvidt forespørgsler af denne art kan imødekommes.


Med bus eller bil

Israel – Jordan

Allenby Bridge
P.O.B. 21, Maale Adumim, 98100
Telefon: +972-(0)2-548-2600
Alle køretøjer skal betale parkeringsafgift. Der går specielle taxabiler mellem Jerusalem og Allenby Bridge.

Yitzhak Rabin Terminal (Arava)
P.O.B. 1095, Eilat, 88110
Telefon: +972-(0)8-630-0530
Det kan betale sig at tage fra Eilat til Arava med taxi og vise versa.

Jordan River Bridge (Sheik Hussein Bridge)
P.O.B. 525, Beit She'an, 10900
Telefon: +972-(0)4-609-3415
Offentlige transportmidler:
Bus nummer 16 afgår regelmæssigt fra Beit She’an til grænsen.

Israel - Ægypten

Taba
P.O.B. 635, Eilat, 88105
Telefon: 08-636-0999
Offentlige transportmidler:
Bus nummer 15 og bus nummer 16 afgår regelmæssigt fra den centrale busstation i Eilat til Taba.

Valuta kan veksles om ved samtlige grænseovergange. Ved udrejse fra Israel skal der betales en afgift.

Om yderligere information, kontakt venligst: Israel Airports Authority(Border Terminal Checkpoints).


Told

Ved samtlige lufthavne foregår tolddeklarationen efter følgende fremgangsmåde:

Ved udgangen fra ankomsthallen skal de indrejsende uden noget at fortolde passere gennem den grønne gang. Indrejsende, som har varer eller artikler med sig, som ikke er på nedenstående liste, skal fortolde disse og skal dermed passere gennem den røde gang. Dette gælder også, selv om de pågældende varer er fritaget for skat.

Den grønne gang

Følgende varer eller artikler behøver ikke at blive deklareret i tolden:

Personlige beklædningsartikler: tøj, sko og toiletartikler, såfremt de er af den slags og i de mængder, som normalt forekommer i en rejsendes håndbagage.

Alkohol: Indrejsende over 17 år må indføre en liter spiritus og 2 liter vin.

Gaver: Alkoholholdige drikke, alkoholholdige parfumer, tobak og TV-apparater betragtes ikke som gaver og skal dermed fortoldes. Øvrige varer og artikler, hvis sammenlagte værdi ikke overstiger 200 US dollars, betragtes som gaver. Værdien af varerne bedømmes af den enkelte toldfunktionær ud fra prislister oprettet af de Israelske Toldmyndigheder. Den sammenlagte værdi indbefatter også eventuelle fragtomkostninger, forsikringsomkostninger samt toldafgifter. En gave, hvis værdi bedømmes til at overstige 200 US dollars, vil blive beskattet.

Levnedsmidler, hvis sammenlagte vægt ikke overstiger 3 kg, betragtes som gaver, forudsat at vægten for hver enkelt levnedsmiddel ikke overstiger 1 kg.

Såfremt de er bærbare og beregnet til eget brug, må også følgende varer og artikler indføres i Israel uden, at de pålægges skat: Skrivemaskine, kameraer (gælder ikke videokameraer), radio, båndafspiller, kikkert, personlige smykker, musikinstrumenter, grammofon, barnevogn, camping- og sportsudstyr, cykel (uden hjælpemotor).

Ovenstående gælder for alle, der indrejser alene (også mindreårige) samt rejsende over 17 år, som rejser ind sammen med deres familie.

Den røde gang

Det er forbudt at importere planter, våben, rå kødvarer og andre råmaterialer til Israel uden på forhånd at have søgt og opnået tilladelse.

Følgende varer og artikler skal deklareres i tolden, og af disse opkræves en pålagt told- og skatteafgift. Disse afgifter efterbetales, når varerne eller artiklerne ved afrejse føres ud af Israel: Videoudstyr (videokamera og videoafspiller), personlig computer, værktøj, dykkerudstyr etc.

Bemærk, at værdien af de importerede varer bedømmes ud fra en officiel prisliste oprettet af de Israelske Toldmyndigheder, hvorved indkøbsprisen bliver betragtet som irrelevant. Et deposition på op til 500 US dollars i den israelske valuta sheqel skal betales til Collector of Customs med bankveksel eller internationalt kreditkort.

Besøgende må indføre motorkøretøjer til eget brug eller købe et køretøj skattefrit, såfremt den besøgende ved udrejse påtager sig at udføre køretøjet fra Israel. Dette skal ske, inden et år fra den dato køretøjet blev erhvervet. For at kunne udfærdige en sådan tilladelse skal den besøgende kunne fremvise et udenlandsk kørekort, forsikringsbevis samt et "green card", som er gyldigt i Israel.

Ved udrejse fra Israel skal en kopi af de blanketter og papirer, som udfyldtes ved indrejsen, kunne fremvises.

Om yderligere information, kontakt venligst:
The Department of Customs
5 Bank Israel Street, Jerusalem, 91009
Telefon: 02-666-4000