|
|
Valuta og bankinformationer
|
|
|
Valutaen i Israel hedder New Israeli Sheqel (NIS) (i flertal: sheqalim). En sheqel består af 100 agorot (i ental: agora). Pengesedler findes til en værdi af NIS 200, 100, 50 og 20 sheqel og mønter til en værdi af 5, 10 og 1 sheqel samt 50 og 10 agorot. Man må tage en ubegrænset mængde valuta med ind i Israel i kontanter, rejsechecks, kreditbreve samt Israelske Statsobligationer. Udenlandsk valuta kan veksles i alle banker samt på de fleste hoteller.
På visse tjenester og produkter betales der ikke moms, såfremt betalingen foregår med udenlandsk valuta. Følgende kreditkort er generelt anvendelige i hele Israel: American Express, Diner’s Club, Visa og Mastercard/Access/Eurocard. Indehavere af Visa eller Mastercard/Access/Eurocard har mulighed for at hæve kontanter i de fleste banker og ved bankautomater.
De fleste banker er åbne fra søndag til torsdag mellem 08:30-12:00 samt 16:00-18:00 på søndage, tirsdage og torsdage. Dagen inden en jødisk helligdag er bankerne åbne mellem 8:30-12:00. Nogle af de større hoteller har bankfilialer med mere fleksible åbningstider. Som turist kan man ved udrejse (fra lufthavnen) veksle sheqel om til en værdi, som ikke overstiger 500 US dollars. Mod fremvisning af en bankkvittering* kan beløb, der overstiger denne værdi (dog ikke mere end 5000 US dollars) veksles om.
For yderligere information, kontakt venligst: Foreign Exchange Rates
*Kvitteringen skal bevise, at pengene er blevet omvekslet fra en anden valuta til sheqel i forbindelse med opholdet.
|
|
|